Inviter din hjertenskær med på en vidunderlig og sjælfuld date på denne Valentinesdag!
Dette helt unikke musikalske projekt har til formål at fremhæve indflydelsen af afro-cubanske rytmer i jazzen. Seks eminent dygtige musikere, kandidater fra de bedste musikakademier i Cuba med en lang historie og deltagelse i adskillige internationale festivaler såvel som musikalske projekter indtager scenen i dag. En koncert fra absolut øverste hylde!!!
I kan i HØJ grad glæde jer til, at de i denne konstellation samler deres talent og skaber originale musikalske værker, hvor alle rytmerne i cubansk musik smelter sammen med jazz!
Caramelo de Cuba (piano)
Gilito Piñera (vcl)
Eliel Lazo (perc)
Yasser Pino (bs)
Frederik Kronkvist (sax)
Tony Moreaux (timb).
Se køkkenets åbningstider på billetten. Køkkenet bliver vi af hensyn til koncertafviklingen nødt til at lukke en time før koncertstart, og vi returnerer ikke billetter, hvis I ankommer senere. Der kan ikke spises i salen under koncerterne. Så kom i god tid og få som bonus lige præcis jeres yndlingspladser!
SUNDAY BLAST
Blast befinder sig i et spraglet område af populærmusikken – er det pop? er det jazz? er det funk eller? Bandet kan i hvert fald spille det meste og gør det gerne!
Musikken er selvfølgelig arrangeret, men solisterne og rytmegruppen skaber selv deres eget rum i musikken. Når vi besøger den ene solist, er det i dagligstuen med kaffe på kanden og tøfler, den anden befinder sig med kolber og mærkelige maskiner i laboratoriet og så skal vi på en intim natklub med cocktails og dunkel belysning.
Uanset – så er det en FEST!
Besætning:
Britt Hein, Helle Henning, Sara Broberg – vocals
Niels Ratzer – dms
Ole Skipper Moesgaard – bass
Jakob Olsne – gt
Stig Kaufmanas – keys
Kasper Wagner, Stig Naur, Thomas Hass – sax
Jens Gotholdt, Thomas Kjærgaard, Hendrik Jørgensen – tp
Kenneth Agerholm, Bjarne Thanning – tb.
På Bartof Station er vi vilde med Nikolaj Hess! Og i dag kan man lade sig fortrylle af hans smukke og poetiske spil, når han spiller egne kompositioner samt klassikere og ikke mindst jazzede versioner af numre, vi alle elsker.
Nikolaj Hess er en jazzpianist i intet mindre end verdensklasse! Få kan som ham ramme den skrøbelige balance mellem det sårbare og det nysgerrige.
Få gang i danseskoene på Bartof Station denne lørdag aften! Der er linet op med 10 funky musikere, der leverer Tower of Power i bedste stil. De fem blæsere, de fire rytmemusikere og lead-vokalisten har samlet over 350 års erfaring i at optræde for dem, der vil nyde musikken.
Bandet spiller et sandt overflødighedshorn af TOP hits som fx Don’t Change Horses, Soul With a Capital S, You Got To Get Funkifize, hvilke bare nogle af de svedige numre, du og din dansepartner kan vrikke hofterne af led til.
Køb og kom i god tid – eller stå i kø….
I dag kan I lytte til et de bedste bigbands i hovedstadsområdet på Stationen!
Den forrygende soul-, jazz- og bluessangerinde, Miriam Mandipira er dagens solist. Hun har den charme, power og evne, der skal til, for at synge et big band op, og hun fortryller ALTID sit publikum!
I dag optræder hun med A Very Bigband under ledelse af Ole Kock Hansen. Bigbandet har med stor succes optrådt på Bartof Station mange gange med solister som Jesper Thilo, Ann Farholt, Benjamin Koppel, Bobo Moreno, Cæcilie Norby, Mads Mathias m.fl.
VI ANBEFALER FORSALG TIL DENNE KONCERT!
VIGTIG INFORMATION!
Kom venligst i rigtig GOD tid. Vi begynder til tiden!
Vi glæder os umådeligt over igen at kunne invitere jer til en europæisk, festlig og lækkert akustisk JAZZ aften på Bartof Station! De gange, kvartetten har spillet hos os, har de væltet folk bagover af begejstring!
SNORRE KIRK EUROPEAN QUARTET GIACOMO SMITH (AS) | JOE WEBB (P) | ANDERS FJELDSTED (B) | SNORRE KIRK (DR)
“ Snorre Kirk, the joy of classic jazz ” Le Monde (FR)
“..impossible to resist..as good, or even better, than the American orchestras playing this timeless music today” JazzMagazine (FR)
“..an ‘Ellington great-grandson…refined, elegant and mightily swinging” JazzThing (DE)
Med et stjernespækket orkester bestående af personlige og karakteristiske solister og med et skræddersyet repertoire, hvor spilleglæde, nærvær og ikke mindst swing er i højsædet, har trommeslageren og komponisten Snorre Kirk på rekordtid formået at gøre sit orkester til et af de mest efterspurgte i både ind- og udland med seks anmelderroste udgivelser i bagagen, samt optrædener på nogle af verdens førende jazzfestivaler i Europa, USA og Asien.
Til Vinterjazz har Snorre Kirk fornøjelsen af at byde velkommen til to af de mest fremtrædende profiler fra den yngre generation af britiske jazzmusikere, der som jazznation i disse år oplever en sand kreativ renaissance.
Saxofonisten Giacomo Smith er en af de mest toneangivende skikkelser i det britiske jazzmiljø både som frontfigur og primus motor i det succesfulde orkester Kansas Smitty’s og som ophavsmand til jazzklubben af samme navn samt som solist med alt og alle fra Jamie Cullum til Wynton Marsalis.
Klaverfænomenet Joe Webb tilhører samme generation og betragtes som værende et af Englands helt store fremadstormende klavertalenter.
Med bassisten Anders Fjeldsted til at fuldende kvartetten vil vi her få mulighed for at opleve, hvordan den klassiske jazz kan lyde i 2025 på begge sider af kanalen!
Links:
Facebook: www.facebook.com/snorrekirk
Instagram: www.instagram.com/snorrekirk
Web: www.snorrekirk.dk
Mad:
Se køkkenets åbningstider på billetten. Køkkenet bliver vi af hensyn til koncertafviklingen nødt til at lukke en time før koncertstart, og vi returnerer ikke billetter, hvis I ankommer senere. Der kan ikke spises i salen under koncerterne. Så kom i god tid og få som bonus lige præcis jeres yndlingspladser!
Med improvisation, leg og interplay i højsædet, spiller denne virtuose supertrio øjeblikkets blanding af gode gamle jazz standards i nutidige udgaver, danske klassikere, Hess kompositioner, Dylan, Ellington, mm.
Nikolaj Hess’ klaverspil er karakteriseret af et gyldent touch, en stærkt personlig melodisk åre, og et kreativt mix af virtuositet, groove og fantasi. Nikolajs musikalske påvirkninger afspejler dyb indsigt i de amerikanske og nordiske jazz traditioner, samt en vidtfavnende gnistrende musikalitet, der også spænder fra electronica og krautrock over klassisk til folkemusik og roots.
Nikolaj Hess og Morten Lunds musikalske venskab går langt tilbage med både amerikanske fællesprojekter og udforskninger af den nordiske sound og ikke mindst et forrygende nærværende rytmisk intrikat og både subtilt og energifyldt sammenspil.
Morten Lund er en af Europas mest efterspurgte trommeslagere, med sit eget personlige approach og et imponerende jazz cv.
Daniel Francks personlige basspil lyder som midt i de svenske skove og dybe rødder i jazztraditionen, og sammen lander de tre lyd-ekvillibrister i et moderne kommunikerende univers af musikalsk poesi, stærke melodier og uimodståeligt groove.
Mad:
I kan forudkøbe mad til denne koncert. Køkkenet åbner 2 timer før koncertstart og lukker en time før af hensyn til koncertafviklingen. Kommer I derefter, kan vi ikke servere mad for jer, og I vil ikke kunne få jeres billet refunderet.
Vær opmærksom på, at madbestillingen lukker 24 timer før koncertstart.
VI ANBEFALER FORSALG TIL DENNE KONCERT!
VIGTIG INFORMATION!
Kom venligst i rigtig GOD tid. Vi begynder til tiden!
Debut til Københavns nye funkklub: Skippers Funksaloner.
Hver den 1. lørdag i måneden byder vi indenfor til fuld funk frem på Bartof Station. Hver gang med besøg af to af Københavns fremmeste funk DJ’s.
Entrepris er. DKK 85,-
Der er ikke forsalg, så kom tidligt, da alt sælges i døren.
BEMÆRK ÆNDRET STARTTIDSPUNKT!
Et legendarisk mix af Gasolins evergreens spillet som ethvert bluegrass band ville ha’ taget hånd om de numre!
Med 3 stærke herrevokaler er humøret sat højt, og der er dømt fest! I front er popsangeren Nikolaj Rysager på vokal og akustisk guitar. Backet solidt op af Ronnie Øhlers på kor og vaskebræt og bluesguitaristen Michael Engman på kontrabas. Den solistiske side tager troubaduren Søren Korshøj sig af med sin violin og solide kor.
Når Grassolin spiller de elskede numre på “folk-sprog” betyder det langt fra, at vi ikke kan synge med. Og det gør vi, når de indtager scenen. Det er umuligt at lade være….
Og vær også forberedt på at få trænet lattermusklerne….
Mad:
Køkkenet åbner 18.30 og lukker 19.30. Kommer I senere, kan vi desværre ikke nå at afvikle maden inden koncerten, og I vil ikke kunne få refunderet penge.
Liga Latina har siden udgivelsen af sit selvbetitlede album høstet fem-stjernede anmeldelser i ind- og udland samt spilletid på radiokanaler verden over og betegnes som en regulær supergruppe indenfor de rytmiske caribiske og latinske genrer.
Cubansk og latinsk jazz- og folkmusik er én lang kærlighedshistorie mellem den spanske guitar og den afrikanske tromme. Liga Latina er et kollektiv af drevne musikere for hvem det er en passion at formidle denne kulturarv af musik og stilarter på et højt kunstnerisk og internationalt niveau.
Et dedikeret og respektfuldt forhold til den latinsk/cubanske sangskat, anmelderroste egenkompositioner og en liveenergi uden sidestykke har gjort dem til publikumsfavoritter på spillesteder og festivaler.
Line-up:
Mike Hecchi (g, voc)
Michell Boysen (b)
Bo Johansen (perc)
Søren Andersen (perc)
Theo Hjorth (pn)
Rune Krogshede (trp).
Tapas:
Med vores tapas tallerken tager vi en tur rundt om Middelhavet og serverer:
Dessert:
Alt er frisk- og hjemmelavet.
Se køkkenets åbningstider på billetten. Køkkenet bliver vi af hensyn til koncertafviklingen nødt til at lukke en time før koncertstart, og vi returnerer ikke billetter, hvis I ankommer senere. Der kan ikke spises i salen under koncerterne. Så kom i god tid og få som bonus lige præcis jeres yndlingspladser!
Det her beskrives bedst som FEST! Med orgel! På orgel! Under orgel! Mere ORGEL!
https://www.youtube.com/watch?v=uXg7tZQ6KjI&list=PLJZw-Ow4-JyBO27SpsuHX3a8K9BnOFNeC&index=2
The Orgelheimers er musikkens svar på tandsmør – bare med orgel. På en bund af trommer og guitar smører The Orgelheimers et tykt lag orgel udover egne såvel som andres numre. Sidde-ned eller lyttekoncert bliver det ikke, når de spiller sig gennem en energisk blanding –
Hvis ikke ovenstående giver særlig meget mening, kan disse citater måske opklare, hvad The Orgelheimers står for:
“Hvis du ikke kan lide orgel, er det fordi du ikke har hørt The Orgelheimers” – en eller anden på en eller anden vinbar.
“DE ER BINDEGALE!” – en ældre, meget begejstret herre allerede før en koncert på Kayak Bar.
“4 vildt kiksede fædre, der har fået lov til at spille musik” – kvinde til en fest, der forsøgte at beskrive The Orgelheimers, uvidende om at hun talte til et af bandmedlemmerne.
“MERE ORGEL!!!” – citat: ALLE!
Mad:
Dagens gryde: Dejlig krydret gryderet, der serveres med ris, creme fraiche & pyntegrønt.
Køkkenet åbner 18.30 og lukker 20.00. Kommer I senere, kan vi desværre ikke nå at afvikle maden inden koncerten, og I vil ikke kunne få refunderet penge.
Guitarlir og tonsvis af gode sange!
Det dansk-svenske Thin Lizzy tributeband Falling Hazard optræder i aften på Bartof Station.
Tag et af de absolut bedste britiske hardrock-bands fra 1970’erne og 1980’erne. Tag derefter et af Danmarks bedste tributeorkestre og få dem til at spille de eviggyldige sange med kærlighed og nerve.
Det er præcis, hvad det drejer sig om for det dansk-svenske band
Falling Hazard – A Tribute To Thin Lizzy
Falling Hazard er en stærk kvartet, hvor de to guitarister, Theis Henriksen og svenske Janne Stark, i overbevisende stil skaber Thin Lizzys signaturlyd, som er båret af guitarharmonier og stærke soli. Rytmisk formår Juri Møller Rasmussen (trommer) og Lars Schmidt (bas) at fange det karakteristiske, lette og sine steder ganske funky Thin Lizzy-swing.
Falling Hazards optrædener har taget fart efter, at den internationalt anerkendte svenske guitarist Janne Stark er kommet med i bandet, som har optrådt i Amager Bio, Baltoppen, Drop-Inn, Karosserifabrikken, Lunden i Horsens, på Rockbåten og i Rockgarden i Sverige, på High Voltage og Halmtorvet 9 i København, Postgaarden i Kalundborg, Vershuset i Næstved, Posten i Odense, Kansas City i Odense, Lygten Station, 28Live Bar i Roskilde, Zeppelin Rock Bar, Køge Havn, Valby Kulturdage, Rødager, Jernstangen, Haandværkerforeningen i Horsens og mange andre steder.
Den svenske guitarist Janne Stark har været en fremtrædende del af den svenske metal- og hardrockscene siden slutningen af 1970’erne først med Overdrive og siden med et væld af andre bands: Constancia, Grand Design, Locomotive Breath, Mountain of Power og også Merryweather – Stark. Vokalen i Falling Hazard tager guitarist Theis Henriksen sig af på yderst autentisk vis. Theis Henriksen og Lars Schmidt er kendt fra Mighty Blues Band.
I sætlisten, som dækker alle Lizzy-epokerne, bliver der selvfølgelig spillet de store Thin Lizzy-hits som Whiskey In The Jar, The Boys Are Back In Town og Dancing In The Moonlight. Og så bliver der også plads til nogle af de mere sjældne og eksotiske sange fra Thin Lizzys store bagkatalog – og sange, som ikke er blevet officielt udgivet.
Falling Hazard, der udgav sin debut-single, den selvkomponerede ’I Lie Not’ og det gamle Lynott-hit ’Old Town’ i 2019, har i øvrigt startet sangskrivningen til bandets debutalbum, bestående udelukkende af egne kompositioner – i stilen groovy 70’er guitar hard rock. Og medvirker i øvrigt med to numre på det seneste album med Mountain of Power, der udkom i slutningen af 2020. I 2023 udsendte bandet live-cd’en ’I Lie Not’ med tre studioversioner og 14 livetracks.
I august 2024, hvor Philip Lynott skulle være fyldt 75 år, blev Falling Hazard hyret ind til den officielle fejring både i Dublin og i byen Howth, hvor Lynott ligger begravet.
Falling Hazard har blandt andet optrådt som backing for Ronnie Atkins (Pretty Maids) og Johan Olsen (Magtens Korridorer) og optræder jævnligt med skuespilleren Lars Ranthe, der er bandets officielle guitarafløser.
Falling Hazard:
Theis Henriksen: Vokal, guitar
Janne Stark: Guitar, backing vokal
Juri Møller Rasmussen: Trommer
Lars Schmidt: Bas.
FALLING HAZARD PÅ YOUTUBE
Still In Love With You, Lygten Station, 2023:
https://www.youtube.com/watch?v=G7oIpTC_rs4
Soldier of Fortune, Live28 Roskilde, 2023:
https://www.youtube.com/watch?v=cJRlWNYIrKc
Black Rose, Baltoppen, 2021:
https://www.youtube.com/watch?v=YIqawUZB78U
The Boys Are Back In Town, Amager Bio, 2019:
https://www.youtube.com/watch?v=wi9lxD-I5dQ
The Holy War, Baltoppen, 2022:
https://www.youtube.com/watch?v=XF81vCCYVp4
Waiting For An Alibi, Amager Bio, 2019:
https://www.youtube.com/watch?v=BkjvKkg1cZE
Bad Reputation + Do Anything You Want To, Baltoppen, 2022:
https://www.youtube.com/watch?v=e5fFceBnYxY
I Lie Not (egen composition) – musikvideo, 2019:
https://www.youtube.com/watch?v=3okM9VVFsNg
Don’t Believe A Word, Rockbåten (S), 2018:
https://www.youtube.com/watch?v=ZjuVT0B81Bo
Suicide, Rockgarden (S), 2022:
https://www.youtube.com/watch?v=XBY793s0xFs
Jailbreak + Rosalie, Baltoppen, 2022:
https://www.youtube.com/watch?v=h8tPBogSqX0
FALLING HAZARD PÅ NETTET:
Der er mange måder at fejre sin fødslesdag på. Den her går nok over i historien som den VILDESTE!!! Ikke mindre end 8 (OTTE!) bands spiller fra 14 – 00ish for at fejre PIA CRAMER!
Halløj Venner!
Så slippes billetterne løs til min lille 1-dags rockfestival, som jeg afholder i anledningen af min 60 års fødselsdag d. 29. marts 2025 på Bartof Station.
8 bands har meldt deres ankomst – og genren spreder sig vidt. Der er punk, rock, metal og nostalgi for alle pengene – og festen starter med Conchita Pølse – med Lækre Jens fra Red Warszawa.
Foruden Conchita Pølse så har følgende bands meldt deres ankomst:
Retrograde CPH https://www.facebook.com/Retro…
PARADUMb https://www.facebook.com/Parad…
Overstimulated https://www.facebook.com/profi…
Pink Plague https://www.facebook.com/pinkp…
Lucid Grave https://www.facebook.com/Lucid…
Hendrix (Slight Return) – spiller Hendrix – de har ikke en Facebook profil, men det er Martin Jepsen Andersen der med sit band fremfører legendariske sange med hyldest til Jimi Hendrix https://www.facebook.com/marti…
802 Band https://www.facebook.com/802Ba…
Archangel https://www.facebook.com/archa…
Alle spiller i nævnte rækkefølge herover – og vi starter kl. 14:00 med Conchita Pølse – Archangel slutter aftenen af kl. kl. 22:30-23:30 – der er så efterfest bagefter med en Spotify playliste lavet til denne særlige dag.
Billetterne koster kun 300 kroner og inkluderer kun billet til denne lille festival. Drikkevarer i alle afskygninger kan købes hos Charlotte og hendes personale i baren.
Der er et begrænset antal billetter, så tøv ikke for længe, hvis du vil være med til den vildeste fødselsdagsfest.
Der vil desuden være mulighed for på anden vis at støtte bands, hvis de medbringer merchandise♥ Ligesom man også får mulighed for at stifte bekendtskab med en masse af mine Metal Sisters, som også vi være til stede denne dag https://metalsisters.dk/♥
PS!
Det skal nok lige understreges, at jeg overhovedet ikke har nogen ønsker om at modtage en fødselsdagsgave. Gaven vil være, at du er med, og de penge der skrabes ind på billetter går direkte til bands og teknik, som stiller sig til rådighed. Det er en kæmpe gave i sig selv, at så mange bands spille for mig denne dag.
Ses vi?♥
Vi VED, det bliver en aften med sol til alle og fest!
Skynd jer at købe billet, der er rift om dem….
ZIDIDADA er bandet, der introducerede Evig Sol til det danske publikum. I to årtier har de turneret land og rige rundt med hits som bla. Please ya Lisa, Walking on Water og Princesse.
Uanset, om du har oplevet ZIDIDADA under bøgen i Skanderborg eller på en ukendt mark i Nord Sjælland, vil du kunne nikke genkendende til bandets altid positive og smittende budskab.
Stilmæssigt er der ingen love og regler i ZIDIDADA, men reggae har altid stået bandets hjerte nær. Og samtidig har festen altid været det centrale omdrejningspunkt, og den fortsætter langt ud i fremtiden.
Evig Sol!
Guitar: Lars Maasbøl
Trommer: Jakob Davidsen
Percusion: Lars Storck
Keyboard: Jakob Krausmann
Bas: Anders Heidelbach
Voc: Jimmy Bacoll.
VIGTIG INFORMATION!
Kom venligst i GOD tid. Vi begynder til tiden!
Mad:
Vi serverer i dag en dejlig Butter Chicken med ris, pyntegrønt & madbrød.
Køkkenet åbner 18.00 og lukker helt og aldeles kl. 19.30. Kommer I senere, kan vi desværre ikke nå at afvikle maden inden koncerten, og I vil ikke kunne få refunderet penge.
Ingen bordreservering. Kom i GOD tid for at få lige den plads, I ønsker jer!!!
Rasmus Dissing, vokal
Henrik Gunde, piano
Jens Jefsen, bas
Morten Lund, trommer.
Kvartetten, der hylder det legendariske samarbejde mellem forfatter/komponist Benny Andersen og troubadour Povl Dissing – et samarbejde, der nok må betegnes som værende noget nær grundstof i dansk musik og lyrik. Med debutudgivelsen “Svantes Viser” i 1973 skabte de to en tidløs klassiker, som i dag har kultstatus.
Orkesteret med Rasmus, Henrik, Jens og Morten er opkaldt efter et af de andre legendariske albums, som de to legender udgav i 1984.
“Hymner & Ukrudt” spiller det kendte og elskede repertoire, og publikum vil opleve evergreens som “Svantes Lykkelige Dag”, “Barndommens Land”, “Aftentur med Rosalina”, “Hymne til natten”, “Tidseltango” og flere “Benny klassikere” fra det enorme bagkatalog i nye friske fortolkninger, men naturligvis med respekt for den originale stil og lyd.
I front – Rasmus Dissing – ja, efternavnet taler for sig selv. Rasmus er naturligvis vokset op med sin fars fortolkninger, men står nu frem med sin helt egen personlige stil og stemme og tilfører ny magi til Bennys geniale tekster.
Ved klaveret – Henrik Gunde. Uden sammenligning Danmarks mest udadvendte, kreative og humørfyldte pianist.
Og sidst men ikke mindst den “originale rytmegruppe” Jens Jefsen & Morten Lund. De to optrådte med Dissing/ Andersen i årtier.
Forvent genkendelsens glæde, men forvent også helt nye farver og nuancer i det elskede repertoire.
Med numre, der lyder som dengang – leveret med overskud og positiv energi!
Du kender Depeche Mode, og du kender deres musik. Måske kan du endda huske, hvor du var, og hvem du var forelsket i, da du blev forført af udødelige hits som JUST CAN´T GET ENOUGH, BLACK CELEBRATION og PERSONAL JESUS?
Depeche Mode Tribute er et tæt sammenspillet band bestående af fire mand, der med stor passion for sangene og musikken får sat gang i festen og sangstemmerne hos deres publikum. Du kan glæde dig til at få en oplevelse med nerve og lyd, som læner sig op ad den originale.
Masser af energi og god humor
Der er en kemi i bandet, som når langt ud over scenekanten. Medlemmerne i Depeche Mode Tribute har erfaringer fra utallige koncerter rundt i landet.
Depeche Mode Tribute hylder deres musikalske helte ved at gå på scenen med stor respekt for originalen og med en insisterende evne til at underholde alle, der tager et smut fordi deres show.
Alle kender sangene tilbage fra begyndelsen i 1981 på albummet ”Speak and Spell” og frem til deres pt. sidste album udgivelse ”SPIRIT” fra 2017.
Om det er en intimkoncert for 100 eller det er 10.000 mennesker til festival, så skaber Depeche Mode Tribute en syng-med-stemning, og sørger for en kæmpe publikum-FEST!
Depeche Mode devotees vil lade sig begejstre!
Bandet består af:
Bo Thers: Vokal
Thomas Klitgård: Guitar og kor
Thomas Brabæk: Trommer
Johannes Skjelbo: Keyboard.
Mad:
I kan forudkøbe mad til denne koncert. Køkkenet er åbnet 18.30 – 19.30. Kommer I derefter, kan vi af hensyn til koncertafviklingen ikke servere mad for jer, og I vil ikke kunne få jeres billet refunderet.
Vær opmærksom på, at madbestillingen lukker kl. 12 dagen før koncerten.
Dagens Gryde (18.30 – 19.30):
Serveres med ris og pyntegrønt.
I forbindelse med koncerten kan du sikre dig lige den plads, du ønsker, ved at bestille mad inden koncerten. Køkkenet er åbent fra 18.00 – 19.00.
Gå ikke glip af chancen for at nyde en autentisk, hjemmelavet Butter Chicken med ris, brød og friskt pyntegrønt – alt sammen til en overkommelig pris på kun 145 kr.
Hvis du er funksentusiast eller blot på udkig efter en unik aften ude, vil denne begivenhed give dig det hele. Så saml dine venner eller familie, og lad jer blive revet med af den perfekte kombination af god mad og vidunderlig musik i hjertet af Frederiksberg. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en danse-festlig aften!
Vi inviterer til giga fest på Bartof Station. Kom med venner, kollegaer eller famile og få en fed musikalsk oplevelse. Funky Factory er et super coverband med numre af Michael Jackson, Diana Ross, Bruno Mars og alle de andre fede funk discobands.
Vi spiller altid de bedste funk/disco numre fra 70’erne og 80’erne med et par få afstikkere til nutiden. Tjek os ud på www.funkyfactory.dk.
MAD
I forbindelse med dennne glade fest kan du spise hos os, inden du kaster dig ud på dansegulvet. Vi serverer i dag en lækker og helt hjemmelavet, mild, blød og god Butter Chicken mellem kl. 18-19. Føg dette link for at bestille maden: https://billetto.dk/en/e/mad-i-forbindelse-med-koncert-med-funky-factory-billetter-1160156?utm_source=organiser&utm_medium=share&utm_campaign=manage_visit&utm_content=1
(Dette er KUN til maden…. Billetten til festen skal købes ved siden af!)
Efter en storslået stadiontour i USA med country-mega-stjernen Tim McGraw lægger Heartwreckers vejen forbi Bartof Station sammen med deres kollega Trick Savage, som har flere countryhits på samvittigheden; han har bl.a. skrevet for stjerner som Eric Church, Trisha Yearwood, Cody Johnson og Ashley McBryde.
I 2019 lavede Nashville Nights sin første Nashville Writers Round Tour i Danmark, og konceptet er vokset lige siden. Nashville Nights spiller således stort set kun udsolgte koncerter. De to initiativtagere Blue Foley og Stefan Mørk er værter på denne lille Boys Night Out tour, og mon ikke de giver et nummer eller to…
Vi glæder os til en hyggelig og underholdende aften!
MAD & MUSIK:
Kom og nyd en dejlig krydret Butter Chicken fra Charlottes køkken. Serveres med ris, pyntegrønt og fladbrød.
BEMÆRK:
Mad serveres fra 18:30 – 20:00. Har du købt Mad & Musik Billet og ankommer efter kl. 20:00, serveres der af hensyn til koncertafviklingen IKKE mad og pengene refunderes IKKE.
Kenny White er en amerikansk sanger/sangskriver, pianist og guitarist fra New York, som gennem de sidste 35 år har arbejdet som studie-musiker, arrangør og producer.
Kenny White har arbejdet sammen med bl.a. David Crosby, Linda Ronstadt, Keith Richards og Shawn Colvin. Han har turneret med Tom Jones, Judy Collins og Stephen Stills, og skrevet musik til flere film, bl.a. Kevin Costner-filmen ’Message in a Bottle’ sammen med Marc Cohn .
Sideløbende har han udgivet syv solo-albums, senest den anmelderroste ‘Long List of Priors’.
Som lyriker bliver han sammenlignet med Randy Newman og Leonard Cohen. Publikum siger ofte, at “en Kenny White-koncert kan få dem til at grine og græde, og nogle gange i den samme sang”.
Læs mere: kennywhite.net
Spottiswoode er en engelsk sanger/sangskriver, guitarist og pianist, som i 20 år har været frontfigur for det amerikanske band ’Spottiswoode and His Enemies’.
Spottiswoodes sangskrivning rammer en skønsom blanding af Ray Davies, Tom Waits og Nick Cave.
Han har udgivet syv albums med “His Enemies” og fire soloalbums. Han har skrevet musik til tv-serier og film, bl.a. “A Streetcat Named Bob”. Han har spillet i USA og Europa og har siden 2018 jævnligt spillet i Danmark, ofte sammen med Kenny White.
Han har skrevet flere filmmanuskripter og tekst og musik til musicalen Above Hells Kitchen.
Læs mere: spottiswoode.com
Dette bliver den vildeste koncert! AC/DC Powerjam er tilbage på Bartof med det uovertrufne show med kanoner, klokker, skoleuniform – og naturligvis alle de største AC/DC hits.
AC/DC Powerjam er med mere end 20 år på bagen et af Danmarks ældste og mest rutinerede AC/DC kopibands. Bandet har besøgt Bartof Station talrige gange, og nu sparker de julen 2024 i gang med en solid gang rock.
Bandet står i dag stærkere end nogensinde, og der er i den grad fyret op under kedlerne på rock-toget!
Erfaringen og det tætte sammenspil kan mærkes. Og når bandet kommer med kanoner, klokker, skoleuniform og alle de kendte AC/DC-numre, er der musikalske øretæver i luften.
AC/DC har solgt mere end 200 millioner albums, og Back In Black fra 1980 gik med 50 millioner solgte albums 22 gange platin i USA alene og er kun overgået af Michael Jacksons Thriller i samlet salg.
Så der er nok numre at tage af. Giganter som Hells Bells, TNT, The Jack, Dirty Deeds, Thunderstruck, Back In Black og Highway To Hell er altid at finde på sætlisten sammen med alle de andre kendte numre fra AC/DC’s enorme bagkatalog.
Luftguitar og djævlehorn er en selvfølge, når AC/DC Powerjam brager gennem lydmuren…
Med en yderst sammentømret rytmegruppe, en forsanger der formår at ramme både Bon Scotts lyse tenor og Brian Johnsons karakteristiske skærebrænder lyd og et par guitarer, der er så tæt synkroniseret som næsten kun Angus og Malcolm kan være det, er der garanti for en vanvittig aften, som alle forlader gennembankede af rockhammeren og helt igennem Thunderstrucked.
Let us hear you say: Oi, Oi, Oi, Oi!
Bandet er:
Sophus Nedergaard: Bas
Sammy Mcquaid: Guitar
Christian Panum: Guitar
Kenneth Svava: Trommer
Thomas K. Olesen: Vokal.
Store byer har også små steder
Vi anbefaler forsalg, da vi forventer kæmpe interesse for denne vidunderlige koncert!
Til maj 25 tager Olsen et smut tilbage til de helt små musiksteder i de større byer – til dén størrelse lokaliteter, hvor Allan og hans ligesindede folk’ies grundlagde deres videre musikalske færd. Så bliver det vist ikke mere intimt!
Der er meget få ægte trubadurer på den danske musikscene. Og endnu færre, der kan underholde sit publikum med en både skarp, rørende og morsom optræden som Allan Olsen. Efter snart 50 år i landevejenes tjeneste og 20 plade-og bogudgivelser står Olsen som et sjældent klart og veltjent fyrtårn blandt danske sangskrivere.
I det sene efterår 2024 turnerede Allan Olsen & band med sin 30 år gamle liveplade, ”Rygter Fra Randområderne”. Det blev til adskillige ekstrakoncerter og en sand magtdemonstration for såvel Olsen som for bandet – og for dansk rock-sangskrivning i det hele taget…
Men nu kalder Olsens enlige metier igen. Alene på scenen med sangene, anekdoterne og mange andre finurligheder. Det bliver en STOR aften på Bartof Station!
Vi glæder os til at ses!
VI ANBEFALER FORSALG TIL DENNE KONCERT!
VIGTIG INFORMATION!
Kom venligst i rigtig GOD tid. Vi begynder til tiden!
VI ANBEFALER FORSALG TIL DENNE KONCERT!
VIGTIG INFORMATION!
Kom venligst i rigtig GOD tid. Vi begynder til tiden!
Live overfor frederiksbergcentret finder du Bartof Station, et spillested der byder på hyggelige omgivelser og god øl, en perfekt kombination når det handler om at nyde en af de mange koncerter der afholdes på stedet.
Skriv dig på vores maillingliste her og modtag vores nyhedsbrev med info om arrangementer på Bartof Station
[mc4wp_form id=”316″]
Bartof Station
Solbjergvej 3
2000 Frederiksberg
Scan og læs kontrolrapporten på findsmiley.dk