Tilmeld jer gruppen, Natdisk på Facebook og få tilsendt mail med billetlink.
BEMÆRK ÆNDRET STARTTIDSPUNKT!
Et legendarisk mix af Gasolins evergreens spillet som ethvert bluegrass band ville ha’ taget hånd om de numre!
Med 3 stærke herrevokaler er humøret sat højt, og der er dømt fest! I front er popsangeren Nikolaj Rysager på vokal og akustisk guitar. Backet solidt op af Ronnie Øhlers på kor og vaskebræt og bluesguitaristen Michael Engman på kontrabas. Den solistiske side tager troubaduren Søren Korshøj sig af med sin violin og solide kor.
Når Grassolin spiller de elskede numre på “folk-sprog” betyder det langt fra, at vi ikke kan synge med. Og det gør vi, når de indtager scenen. Det er umuligt at lade være….
Og vær også forberedt på at få trænet lattermusklerne….
Mad:
Køkkenet åbner 18.30 og lukker 20.00. Kommer I senere, kan vi desværre ikke nå at afvikle maden inden koncerten, og I vil ikke kunne få refunderet penge.
Carsten Islington og Nikolaj Rysager har stukket en kæp i hamsterhjulet og er taget på træk!
I december turnerer de to landet tyndt med et særligt “juleshow”, der nok skal få sat julen på prøve… Helt uden at få røg i lungerne bliver du gennem storytelling og sangskrivning taget med til en tid, hvor mor flirtede med mælkemanden, og far aldrig kom hjem fra det brune værtshus.
De to herrer op tænder op under en hjemmerullet smøg af ord og toner med historier fra små beværtninger, bag duggede ruder og nikotingule gardiner, hvor dagens ret er billig bourbon, håndmadder og tvivlsomme kvinder.
Carsten Islington har i 40 år turneret landet tyndt som storyteller og fortæller historier, så man skulle tro, det var løgn, det er det bare ikke. Nikolaj Rysager, er sanger og sangskriver og deler gerne ud af anekdoter, mens han synger sine støvede storby-sange.
Liga Latina har siden udgivelsen af sit selvbetitlede album høstet fem-stjernede anmeldelser i ind- og udland samt spilletid på radiokanaler verden over og betegnes som en regulær supergruppe indenfor de rytmiske caribiske og latinske genrer.
Cubansk og latinsk jazz- og folkmusik er én lang kærlighedshistorie mellem den spanske guitar og den afrikanske tromme. Liga Latina er et kollektiv af drevne musikere for hvem det er en passion at formidle denne kulturarv af musik og stilarter på et højt kunstnerisk og internationalt niveau.
Et dedikeret og respektfuldt forhold til den latinsk/cubanske sangskat, anmelderroste egenkompositioner og en liveenergi uden sidestykke har gjort dem til publikumsfavoritter på spillesteder og festivaler.
Line-up:
Mike Hecchi (g, voc)
Michell Boysen (b)
Bo Johansen (perc)
Søren Andersen (perc)
Theo Hjorth (pn)
Rune Krogshede (trp).
Tapas:
Med vores tapas tallerken tager vi en tur rundt om Middelhavet og serverer:
Dessert:
Alt er frisk- og hjemmelavet.
Se køkkenets åbningstider på billetten. Køkkenet bliver vi af hensyn til koncertafviklingen nødt til at lukke en time før koncertstart, og vi returnerer ikke billetter, hvis I ankommer senere. Der kan ikke spises i salen under koncerterne. Så kom i god tid og få som bonus lige præcis jeres yndlingspladser!
I forbindelse med koncerten kan du sikre dig lige den plads, du ønsker, ved at bestille mad inden koncerten. Køkkenet er åbent fra 18.00 – 19.00.
Gå ikke glip af chancen for at nyde en autentisk, hjemmelavet Butter Chicken med ris, brød og friskt pyntegrønt – alt sammen til en overkommelig pris på kun 145 kr.
Hvis du er funksentusiast eller blot på udkig efter en unik aften ude, vil denne begivenhed give dig det hele. Så saml dine venner eller familie, og lad jer blive revet med af den perfekte kombination af god mad og vidunderlig musik i hjertet af Frederiksberg. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en danse-festlig aften!
Vi inviterer til giga julefest på Bartof Station. Kom med venner, kollegaer eller famile og få en fed musikalsk oplevelse. Funky Factory er et super coverband med numre af Michael Jackson, Diana Ross, Bruno Mars og alle de andre fede funk discobands.
Vi spiller altid de bedste funk/disco numre fra 70’erne og 80’erne med et par få afstikkere til nutiden. Tjek os ud på www.funkyfactory.dk.
Michael Denner præsenterer den legendariske Musik Quiz på Bartof Station.
Saml dit eget mesterhold til denne musikquiz. I kan være op til 5 personer på et hold, og det koster 60 kr. pr. snude.
Der er flotte præmier til de 3 første hold. Spurtpræmier efter hver runde (3 runder i alt). Quizzen varer 3 1/2 time.
Er du alene deltager, caster vi et hold til dig, så mød bare op.
VIGTIGT!
Ring & tilmeld dit eget hold i god tid på 33 15 93 19 (M. Denner). Du kan også tilmelde dig på michdenner@outlook.dk
MEDBRING LIGE PENGE TIL ENTREEN! I kan IKKE hæve over i baren.
MAD
Du kan spise hos os fra 17.00 – 18.00. Vi serverer en gryderet (med kød).
Tilmeld jer gruppen, Natdisk på Facebook og få tilsendt mail med billetlink.
Dette bliver året sidste og måske vildeste koncert! AC/DC Powerjam er tilbage på Bartof med det uovertrufne show med kanoner, klokker, skoleuniform – og naturligvis alle de største AC/DC hits.
AC/DC Powerjam er med mere end 20 år på bagen et af Danmarks ældste og mest rutinerede AC/DC kopibands. Bandet har besøgt Bartof Station talrige gange, og nu sparker de julen 2024 i gang med en solid gang rock.
Bandet står i dag stærkere end nogensinde, og der er i den grad fyret op under kedlerne på rock-toget!
Erfaringen og det tætte sammenspil kan mærkes. Og når bandet kommer med kanoner, klokker, skoleuniform og alle de kendte AC/DC-numre, er der musikalske øretæver i luften.
AC/DC har solgt mere end 200 millioner albums, og Back In Black fra 1980 gik med 50 millioner solgte albums 22 gange platin i USA alene og er kun overgået af Michael Jacksons Thriller i samlet salg.
Så der er nok numre at tage af. Giganter som Hells Bells, TNT, The Jack, Dirty Deeds, Thunderstruck, Back In Black og Highway To Hell er altid at finde på sætlisten sammen med alle de andre kendte numre fra AC/DC’s enorme bagkatalog.
Luftguitar og djævlehorn er en selvfølge, når AC/DC Powerjam brager gennem lydmuren…
Med en yderst sammentømret rytmegruppe, en forsanger der formår at ramme både Bon Scotts lyse tenor og Brian Johnsons karakteristiske skærebrænder lyd og et par guitarer, der er så tæt synkroniseret som næsten kun Angus og Malcolm kan være det, er der garanti for en vanvittig aften, som alle forlader gennembankede af rockhammeren og helt igennem Thunderstrucked.
Let us hear you say: Oi, Oi, Oi, Oi!
Bandet er:
Sophus Nedergaard: Bas
Sammy Mcquaid: Guitar
Kent Grill-Als: Guitar
Kenneth Svava: Trommer
Thomas K. Olesen: Vokal.
Big Apple Big Band med Christina Boelskifte juler igennem på Bartof Station!
Juleknas og julejazz spædet op med julefunk i pejsen med den virtuose vokalist Christina Boelskifte der behersker både den sofistikerede jazz og de mere ramsaltede soultoner, der kan varme sjælen helt ned i julesokken.
Kom glad og få varmet hjertet i Frederiksbergs hyggeligste jazzklub og svæv gløggeligt hjem på en julerød sky…
KOM I GOD TID!!!
VIGTIG INFORMATION!
Kom venligst i rigtig GOD tid. Vi begynder til tiden!
Sinatra Syndicate
Sinatra Syndicate er en hyldest til 50 ́erne og 60 ́erne og Frank Sinatras evigtgyldige repertoire. I front står Henrik Egholm i rollen som “Ol` Blue Eyes”, og sammen med Sinatra Syndicate leverer han et sandt overflødighedshorn af Sinatras allerstørste hits.
Egholms format og fornemmelse for den rigtige sound og crooner-stemning, har gjort ham til en af landets mest efterspurgte sangere inden for genren.
Musikken er ikke til at tage fejl af, det er alle de store klassikere fra The Great American Songbook udødeliggjort af Frank Sinatra og genopstået med Henrik Egholm og Sinatra Syndicate.
Line-up:
Henrik Egholm Petersen – vocal
Stig Kaufmanas – piano
Filip Koch – guitar
Morten Hintze – bass
Nils Vinding – drums
Henrik Bolberg – trumpet
Jens Gotholdt – trumpet
Niels Gerhardt – trombone
Kasper Wagner – alto sax, flute
Trond Clements – tenor sax
Johan Bylling Lang – baritone sax.
Efter en storslået stadiontour i USA med country-mega-stjernen Tim McGraw lægger Heartwreckers vejen forbi Bartof Station sammen med deres kollega Trick Savage, som har flere countryhits på samvittigheden; han har bl.a. skrevet for stjerner som Eric Church, Trisha Yearwood, Cody Johnson og Ashley McBryde.
I 2019 lavede Nashville Nights sin første Nashville Writers Round Tour i Danmark, og konceptet er vokset lige siden. Nashville Nights spiller således stort set kun udsolgte koncerter. De to initiativtagere Blue Foley og Stefan Mørk er værter på denne lille Boys Night Out tour, og mon ikke de giver et nummer eller to…
Vi glæder os til en hyggelig og underholdende aften!
MAD & MUSIK:
Kom og nyd en dejlig krydret Butter Chicken fra Charlottes køkken. Serveres med ris, pyntegrønt og fladbrød.
BEMÆRK:
Mad serveres fra 18:30 – 20:00. Har du købt Mad & Musik Billet og ankommer efter kl. 20:00, serveres der af hensyn til koncertafviklingen IKKE mad og pengene refunderes IKKE.
Live overfor frederiksbergcentret finder du Bartof Station, et spillested der byder på hyggelige omgivelser og god øl, en perfekt kombination når det handler om at nyde en af de mange koncerter der afholdes på stedet.
Skriv dig på vores maillingliste her og modtag vores nyhedsbrev med info om arrangementer på Bartof Station
[mc4wp_form id=”316″]
Bartof Station
Solbjergvej 3
2000 Frederiksberg
Scan og læs kontrolrapporten på findsmiley.dk